Konservative holder pressemøde klokken 20
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens politiske fremtid bliver formentlig afgjort klokken 20.
De Konservative har indkaldt til pressemøde klokken 20 i Fællessalen på Christiansborg. Partiet vil informere om sin holdning til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), som partiet mener har misinformeret om tal for landbrugspakken.
Der er forlydender om, at partiet vil udtrykke mistillid til ministeren, men det er ikke bekræftet.
Under et tre timer langt samråd tirsdag eftermiddag har både støttepartiet og den samlede opposition afkrævet ministeren svar på de omdiskuterede beregninger bag regeringens fødevare- og landbrugspakke. En pakke, som blå blok - inklusiv De Konservative - indgik aftale om før jul.
- Jeg skal nok sige mere senere. Jeg er skuffet over, at ministeren ikke vil erkende, at der er lagt nogle tal frem, som ikke er retvisende, sagde landbrugsordfører Rasmus Jarlov (K) efter samrådet.
Eva Kjer Hansen fastholdt efter samrådet, at hun ikke har vildledt Folketinget om miljøeffekterne i pakken.
- Jeg har jo lagt alt åbent frem, sendt rapporter og notater til Folketinget, så Folketinget har kunnet følge med i forudsætninger bag de politiske beslutninger, vi har truffet. Det står jeg fuldt ud på mål for, sagde hun.
Under samrådet konstaterede De Konservatives miljøordfører, Mette Abildgaard, på Twitter, at ministeren "slet ikke" svarede på hendes spørgsmål:
- Ufatteligt at være så arrogant, når syv førende forskere undsiger ens regnemetode.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde