De Konservative kræver nu, at Nato - og Danmark - indfører et flyveforbud over Libyen.
Selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) også støtter et sådan flyveforbud, så har VK-regeringens holdning ellers hidtil været, at FN's Sikkerhedsråd må træffe beslutningen.
Men De Konservatives udenrigsordfører, Naser Khader, mener, at der ikke længere er tid til vente på, at Sikkerhedsrådet bliver enig.
- Der er gået politik i sagen, så Rusland og Kina blokerer for en beslutning. Hvis ikke Sikkerhedsrådet bliver enig i dag eller i morgen, så må vi indføre flyveforbuddet uden et FN-mandat, siger De Konservatives udenrigsordfører.
- Ellers risikerer vi at miste en historisk chance for at hjælpe. Hele den såkaldte arabiske gade råber jo på hjælpen. Og som de siger: Når vi beder Vesten om at holde sig væk, så kommer de. Og når vi beder dem om at komme, så holder de sig væk, siger Naser Khader.
De Konservatives udenrigsordfører advarer om, at resultatet kan blive et efterfølgende blodblad, hvis det lykkes Muammar Gaddafi at slå oprøret ned, og sammenligner det med folkemordet i Rwanda.
- Gaddafi er en gal mand, og vi bør give ham et ultimatum på én uge til at forlade Libyen, siger Naser Khader.
Danmark har meldt sig klar til at indsætte fire F16-fly og 90 mand til at deltage i et internationalt flyveforbud over Libyen, hvis FN beslutter det.
Såvel statsministeren som udenrigsminister Lene Espersen (K) har sagt, at Danmark håber, at FN?s Sikkerhedsråd vil træffe en beslutning om et flyveforbud - på baggrund af, at Den Arabiske Liga har efterspurgt det.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde