Konservative: Løkkes tale skal afspejle en hel regering
Det er vigtigt, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fremhæver en det substantielle løft af forsvaret, som skal forhandles i efteråret, mener partiets politiske ordfører, Mette Abildgaard. Foto: /ritzau/Jens Dresling/arkiv
/ritzau/Jens Dresling/arkiv
Når statsministeren holder åbningstale i Folketinget, bør forsvarsforlig og grøn linje fremhæves, lyder det.
Når Folketinget slår dørene op for endnu et politisk år tirsdag, skal statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tale på vegne af hele trekløverregeringen, som blev dannet for knap et år siden.
Og De Konservative har en række ønsker til, hvad de mener, statsministeren bør sætte fokus på, når han indtager talerstolen.
Det er vigtigt, at Løkke fremhæver det substantielle løft af forsvaret, som skal forhandles i efteråret, mener partiets politiske ordfører, Mette Abildgaard.
- Jeg håber, at det vil fylde i statsministerens tale, at han fremhæver det som en af vores helt store opgaver i efteråret.
- Det er selvfølgelig vigtigt, at det, der fylder noget hos os som parti, såsom forsvaret og hele den grønne dagsorden, bliver adresseret i statsministerens tale, så man kan se, at vi er en hel regering, siger hun.
Også den grønne omstilling er et vigtigt emne for De Konservative, som mener, at der er brug for, at Lars Løkke italesætter de tiltag og forhandlinger, de kan se frem til de kommende måneder.
- Jeg håber, at han vil gentage nogle af de budskaber, han er kommet med ude i verden i forhold til at tage ansvar for at bekæmpe klimaforandringerne. Det håber jeg bestemt, at han vil gentage her hjemme i vores egen andedam.
Flere partier har kritiseret statsministeren for at sætte fokus på klimaet, når han er i udlandet, men i højere grad tilsidesætte det, når han er i Danmark.
Men den kritisk er Mette Abildgaard ikke enig i.
- Jeg synes egentlig, at statsministeren benytter de lejligheder, han har herhjemme til også at sætte klimaet på dagsordenen. Det er meget ofte et element, der indgår i hans åbningsdebatter, afslutningsdebatter og nytårstale.
- Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem det, man siger og gør ude i verden og det, man prædiker i sin egen baghave, siger hun.
Bandekonflikten er ligeledes et emne, De Konservative mener, at der er brug for, at Lars Løkke fremhæver fra talerstolen.
For situationen har skabt utryghed i befolkningen, og derfor vil det være godt, hvis statsministeren fortæller om de initiativer, der er blevet implementeret, lyder det.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker