Det forværrer integrationen, hvis 24-års-reglen, som har forhindret flere tvangsægteskaber, forlænges til en 28-års regel.
Derfor er det fint, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) har afvist Dansk Folkepartis krav.
Det siger integrationsordfører Naser Khader fra De Konservative, hvis bagland kræver, at De Konservative står fast.
- Reglen har fungeret udmærket i otte år. De unge mennesker har vænnet sig til den. Det er en moderat aldersgrænse, så man både kan tage en uddannelse og er moden til at sige nej til tvangsægteskab. Og så kan man stifte en familie, siger Naser Khader.
Integrationsministeren advarer om, at DF's forslag vil få flere til at søge uden om de danske krav og i stedet søge via de lempeligere EU-regler.
"En 28-års-regel kan medføre, at flere vil benytte sig af EU-reglerne. Så får vi mange flere personer, der har brugt ventetiden på at bo i et andet EU-land, og derved ikke er blevet så velintegrerede og ikke er blevet tilskyndet til at uddanne sig, som vi gør i Danmark. Det vil være helt i strid med både regeringens integrationspolitik og vækstpolitik at fremme tilgangen af uintegrerede og uuddannede", skriver Birthe Rønn Hornbech i en mail til Berlingske Tidende.
Naser Khader erkender, at DF kan kræve 24 års reglen strammet som modydelse for at stemme for finansloven eller støtte efterårets reformer af SU eller førtidspension.
- Det er gidseltagning, at de kobler de ting sammen. Reformer handler om at fremtidssikre velfærdssamfundet, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker