Konservative: Terror-anbefalinger ligner syltekrukke
Der mangler handling bag justitsministerens anbefalinger efter attentaterne i København, mener Konservative.
Justitsminister Mette Frederiksens (S) anbefalinger som reaktion på terrorangrebet i København lugter af syltekrukke. Sådan siger De Konservatives politiske ordfører, Mai Mercado.
- Jeg bekymret for, at det bliver en syltekrukke. Der ligger intet konkret, vi kan tage fat på i morgen. Det hele skal gennem-analyseres, overvejes og vurderes. Jeg synes, at der er brug for at tage fat allerede nu, siger hun.
Et af justitsministerens forslag, som Mai Mercado gerne ser sendt i folketingssalen til afstemning hurtigst muligt, er en udløsning af reststraffen, hvis en prøveløsladt begår personfarlig kriminalitet.
Forslaget betyder, at prøveløsladte personer, der begår personfarlig kriminalitet, ud over straffen for deres nye kriminalitet skal afsone den del af deres tidligere straf, som de ikke afsonede grundet deres prøveløsladelse.
- Ministeren har et flertal for at gå i gang nu. Jeg kan ikke se nogen grund til at vente. Vi kunne stemme igennem, at reststraffen altid bliver udløst ved personfarlig kriminalitet. Det kunne vi gøre i morgen, siger hun.
Derfor kalder hun det besynderligt, at justitsministeren vil have forslagene sendt til vurdering hos Straffelovrådet i stedet for til afstemning i folketingssalen.
- I sidste ende er det en politisk holdning: Er det i orden, at reststraffen ikke bliver udløst, hvis man forvalter den gave, en løsladelse er, ved at gå ud og begå personfarlig kriminalitet - eksempelvis vold mod andre.
Justitsministeren, der torsdag aften fremlagde sit udspil, kunne blandt andet også konstatere, at antallet af indberetninger over radikaliserede fanger var højere end tidligere antaget.
Alligevel mente ministeren, at antallet tydede på, at der var fløjet radikaliserede fanger under Kriminalforsorgens radar. Kriminalforsorgen har torsdag ikke ønsket at kommentere, om den er enig i den vurdering fra justitsministeren.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde