De Konservative er tilfredse med, at det første officielle udkast til en klimaaftale fastslår, at den globale CO2-udledning skal reduceres med 50 procent i 2050.
Partiets klimaordfører, Per Ørum Jørgensen, kalder det for det rigtige mål.
- Det er i tråd med anbefalingerne fra FN's Klimapanel, så det er en god ramme. Hidtil har spørgsmålet om finansieringen dog også været et problem, men målet er en af byggestenene, og et succeskriterium er netop, at vi rammer det, som videnskaben tilsiger, siger Per Ørum Jørgensen.
Det otte sider lange dokument lægger desuden op til, at de rige lande skal reducere deres CO2-udledning med 25-40 procent i 2020 i forhold til niveauet i 1990.
Udkastet indeholder også både 1,5 og 2 graders-målet for den fremtidige temperaturstigning på kloden. Det er især de små østater, der har presset på for at få det lavere mål med i en endelig aftale.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde