De Konservative ser gerne reformer som en del af den redningsplan, som regeringen forsøger at forhandle hjem i en genopretningsplan, der skal redde dansk økonomi.
De Konservatives arbejdsmarkedsordfører, Helle Sjelle, mener, at det er godt, at Dansk Folkeparti mandag aften tog hul på reformer af arbejdsmarkedet ved at lægge et forslag på forhandlingsbordet om en halvering af dagpengeperioden.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi konservative meget gerne ser, at vi kommer i gang med reformer af vores velfærdsstat. Og skal vi fremover bevare den vækst og velfærd, vi har, så er vi også nødt til at tage fat på reformer af vores arbejdsmarked, siger Helle Sjelle.
Helle Sjelle lægger ikke skjul på, at De Konservative ser positivt på forslaget om, at man i fremtiden kun skal have dagpenge i to år mod de nuværende fire, hvis det går som Dansk Folkeparti foreslår.
- Jeg håber nu på, at forslaget bliver en del af den endelige løsning i forbindelse med forhandlingerne om genopretningsplanen, siger arbejdsmarkedsordføreren.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned