Konservative kredsformænd planlægger i dybeste hemmelighed at kuppe Lene Espersen og arbejder for at få en ny formand for partiet. De har ifølge B.T. henvendt sig til justitsminister Lars Barfoed og opfordret ham til at gøre sig klar til at tage magten i partiet.
Da det tidligere hovedbestyrelsesmedlem Peter Norsk for seks uger siden efter 35 år forlod partiet, kaldte han Lene Espersen for et kæmpe problem og sagde, at hun mangler strategiske evner.
Lige nu lurepassers der fra alle sider, men flere kredsformænd udtrykker mistillid overfor partilederen.
- Der er mange, der mener, at Lene skal ud af døren ved næste valg, og at vi skal finde en ny. Der bliver snakket rundt om i krogene, siger en konservativ kredsformænd fra Sjælland til B.T. og giver udtryk for skuffelse over, at der ikke sker nogen politikudvikling.
Desperationen er ifølge avisen så udbredt, at medlemmer af den konservative folketingsgruppe er begyndt at snakke om, hvem der skal tage over.
En enkelt skal ifølge B.T. have givet udtryk for, at det ikke skal være erhvervs- og økonomiminister Brian Mikkelsen.
Tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsen støtter tankerne om at afsætte Lene Espersen. Han har ifølge avisen peget på sig selv eller Lars Barfoed, som mulige afløsere.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker