Kontanthjælpsreform skal holde hånd under de svageste grupper
Der er gode takter i regeringens kontanthjælpsreform, men planerne skal være realistiske, mener Socialpædagogerne.
- Det er positivt, at udspillet lægger op til, at de svageste kontanthjælpsmodtagere skal have mere støtte og får ret til én koordinerende sagsbehandler, siger Socialpædagogernes formand, Benny Andersen.
Aftalen rummer mål om øget støtte af de svageste kontanthjælpsmodtagere:
"Der er en gruppe borgere på kontanthjælp, som er så udsatte, at de ikke kan tage imod en jobrettet indsats. De får ret til en mentor, som hjælper dem med at få stabiliseret deres liv så meget, at de med tiden kan deltage i en jobrettet indsats", lyder aftalen.
- Det er positivt, at regeringens udspil lægger op til at styrke den hånd, vi holder under de allersvageste grupper. Og at der til gengæld bliver højere til loftet i forhold til at støtte de, der kan yde lidt for deres kontanthjælp, mener Benny Andersen.
Ifølge Benny Andersen vil langt de fleste kontanthjælpsmodtagere hellere vil have et job end modtage kontanthjælp.
- Det forudsætter jo, at der er job, og så er det vigtigt at tale om, hvilken støtte der skal til for den enkelte til at kunne klare et job - stort eller lille, siger Benny Andersen.
Socialpædagogerne er enige i regeringens intention om, at alle så vidt muligt skal have eller udvikle en tilknytning til arbejdsmarkedet.
- Alle kontanthjælpsmodtagere bør have en udviklingsplan, der skal følges for at få ydelsen, men planen skal være realistisk, og det skal være muligt at revidere den undervejs, siger Benny Andersen i en pressemeddelelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde