Beskyldninger om bestikkelse har fået Socialdemokraternes lokale partiformand i Køge, Tommy Kamp, til at trække sig, skriver lørdagsavisen,dk.
- Sagen har udviklet sig på en måde, som gør situationen uholdbar for både mig, min familie og Socialdemokraterne i Køge, siger Tommy Kamp til det lokale medie.
Det sker, efter at B.T. har skrevet, at Tommy Kamp og også Socialdemokraternes politiske ordfører på Christiansborg, Henrik Sass Larsen, har spist gratis på en lokal restaurant mod, at restauranten er blevet lovet en bevilling til at servere udendørs.
Tommy Kamp er også beskyldt for at have modtaget tøj og en cykel af restauranten, der har anmeldt den lokale S-partiboss til politiet for bestikkelse.
- Jeg forventer inden for en overskuelig fremtid en afklaring af sagen, der vil vise, at beskyldningerne imod mig er grundløse. Indtil da ønsker jeg ikke at fortsætte mit arbejde som formand for Socialdemokraterne i Køge, siger Tommy Kamp.
Også Henrik Sass Larsen har afvist at have modtaget gratis måltider på restauranten.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde