Kort om aftalen

Offentliggjort Sidst opdateret

* Med aftalen får landets kommuner mulighed for at oprette særlige tilbud i dagtilbud, grundskolen, ungdoms- og voksenuddannelser til ukrainere, som har opholdstilladelse efter særloven.

* Aftalen betyder, at kommunerne blandt andet fritages fra kravet om, at dansk skal være hovedsprog i undervisningen. Det betyder, at ukrainsk og engelsk vil være tilladte hovedsprog, men at skoleelever stadig skal undervises i dansk på dansk.

* Samtidig får ukrainske forældre mulighed for at få tilskud til at passe deres egne børn. Der er ellers krav om danskkundskaber og om forudgående ophold i Danmark i syv ud af de seneste otte år.

* Kommunerne kommer også til at kunne fravige kravet om, at tosprogede børn, der har brug for sprogstimulering, skal optages i et sprogstimuleringstilbud 30 timer ugentligt.

* Lovforslaget bliver fremsat, så det kan blive hastebehandlet i maj og træde i kraft hurtigst muligt. Loven vil være omfattet af solnedgangsklausul ligesom særloven. Det betyder, at den udløber i marts 2024.

* Det er alle Folketingets partier undtagen Frie Grønne, som står bag aftalen.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu