Krag er nu officielt kandidat for Socialdemokraterne
Foto: Nils Meilvang /Scanpix
Nils Meilvang /Scanpix
Socialdemokraterne i Greve har valgt Astrid Krag som deres kandidat til næste folketingsvalg.
Det skriver Jyllands-Posten. Dermed er det blevet officielt, at Astrid Krag stiller op for Socialdemokraterne.
Kun to uger efter, at hun blev medlem af partiet, blev hun tilbudt opstilling af kredsbestyrelsen hos Socialdemokraterne i Greve-kredsen.
Hun forlod SF kun få timer efter, at partiet meddelte, at det forlod regeringen på grund af intern splittelse omkring salget af en del af Dong.
- Jeg har været medlem af SF i mere end halvdelen af mit liv. Men når jeg ser nøgternt på diskussionerne i det parti, som er årsag til, at SF's formand nu må trække stikket for regeringsdeltagelsen, så står en ting helt klart:
- Der er ikke opbakning til af føre den form for venstreorienteret politik, jeg gik til valg på. Dét tager jeg konsekvensen af i dag, når jeg melder mig ud af SF, skrev hun på Facebook.
For halvandet år siden tabte Astrid Krag kampen om at blive formand for SF til Annette Vilhelmsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker