Krav om coronapas og pladsbillet i tog forlænges to uger
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Frem til 31. januar vil der fortsat være krav om coronapas og pladsbillet i DSB's intercity- og lyntog.
Kravet om coronapas og pladsbillet i DSB's intercitytog og lyntog forlænges til og med 31. januar.
Det oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse.
Desuden forlænges også krav om mundbind i den kollektive trafik samt et forbud mod indtagelse af alkohol i busser.
Ved køreundervisning og køreprøver forlænges krav om coronapas og mundbind ligeledes.
Restriktionerne stod til at udløbe 16. januar.
Pladsbilletter i DSB's tog vil fortsat være gratis, oplyser DSB.
Hen over julen kostede pladsbilletter 30 kroner, da DSB ville undgå at køre rundt med halvtomme tog i julen.
Mens restriktioner forlænges i den kollektive trafik, får flere dele af kulturlivet lov til at genåbne fra natten til søndag den 16. januar.
Det vedtog Folketingets Epidemiudvalg onsdag på baggrund af anbefalinger fra Epidemikommissionen.
Højskoler, aftenskoler, zoologiske haver, tivolier, museer og aktivitetscentre er blandt de steder, der kan genåbne med krav om coronapas og mundbind.
Spillesteder, teatre og biografer kan også genåbne, men med deltagerbegrænsning.
Til gengæld er restriktioner forlænget frem til 31. januar for blandt andet nattelivet, legeland og badeland, der fortsat skal holde lukket.
Samtidig er coronapassets gyldighed blevet nedsat til fem måneder efter andet vaccinestik.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker