Skovene er helt afgørende for jordens overlevelse. Sådan lyder det overordnede budskab fra den internationale skovkonference, Forest Day 3, der finder sted i Falconer Center i København. 1500 eksperter, politikere og meningsdannere fra hele verden er samlet for at levere input til klimatopmødet i Bella Center.
Et vigtigt punkt er et fælles dansk-britisk forslag om forbud mod import af ulovligt fældet træ. Under konferencen underskrev miljøminister Troels Lund Poulsen (V) og hans britiske kollega, Hillary Benn, en erklæring, hvori de opfordrer EU til at vise lederskab og handlekraft i kampen mod ulovlig skovhugst.
- Det er helt afgørende med en aftale om skovrydning, og her har EU mulighed for at vise vejen ved at støtte det dansk-britiske forslag om et forbud mod import af ulovlig fældet træ, siger den britiske miljøminister Hilary Benn. Han bakkes op af Troels Lund Poulsen, der mener, at EU alt for længe har slæbt på fødderne og undladt at handle.
Både Danmark og Storbritannien vil på et EU-ministerrådsmøde på tirsdag fremlægge kravet om et forbud mod import til EU af ucertificeret træ.
Både Troels Lund Poulsen og Hilary Benn håber, at deres erklæring vil overbevise EU's ministre om, at de fra Bruxelles skal sende besked til deres forhandlere på klimatopmødet i København om vigtigheden af et importforbud.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde