En aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en kreditpakke på omkring fire milliarder kroner til erhvervslivet ventes ifølge Ritzaus oplysninger præsenteret fredag.
Det sker efter en politisk armlægning mellem regeringens forhandlingsleder, økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K), og finansordfører Kristian Thulesen Dahl (DF), hvor Dansk Folkeparti ifølge Ritzaus oplysninger får bragt pakken ned fra fem milliarder kroner til fire.
Ud over at Dansk Folkeparti har villet bruge færre penge på kreditpakken end regeringen, udlægges den ændrede kreditpakke ifølge Ritzaus oplysninger som en lærestreg til regeringen, der ikke tog Dansk Folkeparti med på råd, inden statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Lene Espersen på Færøerne præsenterede regeringens udspil til en kreditpakke på fem milliarder kroner.
De fire milliarder kroner vil ifølge Børsen blive fordelt med to milliarder til eksportkreditter og to milliarder til kautioner og risikovillig kapital. Landbruget vil desuden blive omfattet af kreditpakken.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde