Kredsformand om anklager mod Khader: De er ubehagelige
Naser Khader (K) har siden april været på orlov fra Folketinget. Han afviser de anklager, som fem kvinder retter mod ham om krænkelser og grænseoverskridende adfærd. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Naser Khader (K) beskyldes af fem kvinder for krænkende adfærd. Han afviser selv anklagerne.
De Konservatives kredsformand i Sjællands Storkreds, Keld Holm, kalder de anklager, der rettes mod Naser Khader (K) om seksuelle krænkelser og grænseoverskridende adfærd, for "ubehagelige".
- De er ubehagelige. Helt sikkert, siger han til DR. Naser Khader har selv afvist anklagerne.
Naser Khader er opstillet i netop Sjællands Storkreds. Keld Holm kan fredag formiddag endnu ikke sige, om beretningerne fra fem kvinder om seksuelle krænkelser og grænseoverskridende adfærd fra Naser Khader vil få konsekvenser for ham.
- Det er lige lovligt tidligt at sige det, men vi kommer til at forholde os til det i løbet af i dag, siger han til DR.
Ritzau har forsøgt at få et uddybende interview med Keld Holm.
Sagen handler om fem kvinder, der til DR har fortalt, at de mellem 1999 og 2019 er blevet udsat for krænkelser af Naser Khader.
Blandt andet skulle han have onaneret foran en psykolog og have trukket en kunstner med ind på sit soveværelse og ned på sin seng, da hun var forbi for at tage mål til nogle malerier, han havde bestilt af hende.
Tre af kvinderne står frem med navn.
Og det er "nogle ret stærke fortællinger", som kvinderne kommer med uafhængigt af hinanden. Det mener Michael Ziegler, der er næstformand i De Konservative.
- Jeg synes, det er alvorligt. Og det bliver vi nødt til at tage ret alvorligt, siger han til Politiken.
Michael Ziegler afviser selv at have haft kendskab til nogen af sagerne.
Naser Khader har over for DR afvist anklagerne. Han husker nogle episoder anderledes, end kvinderne beskriver, og andre møder nægter han helt, har fundet sted.
Den konservative folketingspolitiker har siden april været på orlov.
Han blev sygemeldt fra Folketinget, efter at Berlingske bragte artikler om, at Khader har truet debattører, der var kritiske over for ham, med at gå til deres arbejdsgivere.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie