Kreml: Klimatopmøde ender med køreplan

FN's klimatopmøde i København vil ikke munde ud i en bindende aftale, men snarere en "køreplan" for videre forhandlinger, siger Kremls økonomiske rådgiver, Arkadij Dvorkovitsj.

- Der kommer en politisk erklæring, en række nationale erklæringer og en køreplan for videre forhandlinger, siger Dvorkovitsj til journaliser i Moskva.

- Der bliver ikke tale om nogen bindende aftale, fortsætter Dvorkovitsj, der er særlig rådgiver for Ruslands præsident, Dimitrij Medvedev.

Forud for topmødet i København har Ruslands regering meddelt, at den er rede til at reducere de russiske CO2-udslip med 20 til 25 procent i forhold til 1990-niveauet.

/ritzau/AFP

Rusland forventer ikke nogen bindende aftale i forbindelse med klimatopmødet i København - snarere en "køreplan" for fortsatte forhandlinger.

Offentliggjort Sidst opdateret