Krigsudredning: Foghs enighed med USA førte Danmark ind i Irak
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) havde ifølge krigsudredningen den forståelse, at det juridiske grundlag for at gå i krig kunne etableres på forskellige måder. (Arkivfoto). Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Fogh lagde ifølge rapport aldrig skjul på sin politiske kurs, når det kom til at støtte USA's kamp mod terror.
Den danske beslutning om at gå i krig i Irak var helt overvejende drevet af især tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) enighed med USA.
Det er en af konklusionerne i krigsudredningen om Danmarks militære engagement i Kosovo, Afghanistan og Irak. Den blev offentliggjort tirsdag.
Til gengæld var Fogh "ikke særligt åben om den politiske proces". Det konkluderer udredningen også.
Det lykkedes ifølge udredningen Fogh gennem hele forløbet "at undgå at blive forpligtet af definitioner, der senere kunne indskrænke hans og regeringens politiske råderum".
- Således afviste Fogh Rasmussen at besvare det, han typisk omtalte som "hypotetiske spørgsmål", står der i udredningen.
Det kunne eksempelvis være spørgsmål om, hvad det internationale samfund ville gøre, hvis det ikke lykkedes at få afviklet Iraks våbenprogrammer.
De første danske tropper blev sendt til Irak i 2003 som led i en amerikanskledet invasion, og de blev trukket tilbage igen i 2007.
Siden 2014 har Danmark bidraget til en international koalition i kampen mod Islamisk Stat (IS) i Irak.
Krigen i Irak kostede otte danske soldater livet. 43 mistede livet under krigen i Afghanistan.
Danske soldater blev sendt ind i landet i 2002. De sidste kampsoldater blev trukket ud i 2013. Én soldat døde i Kosovo. Her begyndte missionen i 1999.
Fogh havde ifølge udredningen den forståelse, at det juridiske grundlag for at gå i krig kunne etableres på forskellige måder.
- Men han gjorde sig ikke store bestræbelser for at forklare oppositionen, hvad han mente med dette.
- Derved lykkedes det Anders Fogh Rasmussen at bevare sit og regeringens manøvrerum.
- Omkostningen var imidlertid en fornyet mistillid mellem Folketingets partier på det sikkerhedspolitiske område, står der i en af konklusionerne.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde