Kriminelle i fængslerne tvinges til at spare op
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil tvinge udvisningsdømte kriminelle til at spare op, så de selv kan betale for deres tur hjem. Foto: Scanpix/Henning Bagger/arkiv
Scanpix/Henning Bagger/arkiv
Tvungen opsparing skal blandt andet sikre, at udvisningsdømte kriminelle selv kan betale for hjemtransport.
Indsatte i fængslerne skal fremover spare op. Det skal blandt andet føre til, at udvisningsdømte kriminelle selv kan betale hjemrejsen.
Det fremgår af et nyt lovforslag fra Justitsministeriet.
- Danmark skal ikke betale regningen, når udvisningsdømte kriminelle udlændinge - efter de har siddet i fængsel - skal forlade landet.
- Med tvungen opsparing i fængslerne sætter vi ind for at sikre, at de selv punger ud for flybilletten hjem. Det er kun ret og rimeligt, siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K).
En række af initiativerne i lovforslaget er en del af flerårsaftalen, som regeringen indgik med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti 28. november 2017 om en moderne og stærk kriminalforsorg.
Helt konkret vil Pape indføre en tvungen opsparing, hvor 15 procent af de indsattes beskæftigelsesvederlag tilbageholdes. Det sikrer, at udvisningsdømte kan betale udgifter til transporten hjem.
Kun hvis det tilbageholdte beløb ikke er nok til at dække udgifterne for hjemrejsen, hjælper staten til.
Ændringen sikrer også, at andre indsatte har penge til at betale for deres udgifter, når de er på udgang.
Lovforslaget skærper desuden indsatsen mod besøg i fængslerne for bandemedlemmer.
- Politiets benhårde arbejde har gjort, at bandemedlemmer fylder godt op i fængslerne. Men banderne skal holdes i kort snor - også bag tremmer.
- Nu fjerner vi muligheden for besøg fra andre bandemedlemmer under en verserende konflikt.
- Vi er samtidig ved at udrulle en bred indsats mod banderne i fængsler og arrester med blandt andet flere fængselsbetjente på afdelinger med bandemedlemmer, et styrket exitarbejde og bedre sikkerhed, så bandemedlemmer placeres og håndteres under de rigtige forhold, siger Pape.
I dag er bandemedlemmer afskåret fra at modtage besøg fra medlemmer af den gruppering, som de selv er en del af, hvis grupperingen aktivt er involveret i en verserende voldelig konflikt.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned