Krisecentre ramt af coronapres: Får nødpladser til kvinder
Social- og Indenrigsminister Astrid Krag fortæller, at flere kvinder end sædvanligt efterspørger hjælp hos landets krisecentre. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Behovet for hjælp til voldsramte kvinder er vokset, efter at store dele af Danmark er lukket ned.
Udbruddet af coronavirus i Danmark - og den delvise nedlukning af samfundet - har medført et ekstra stort pres på landets krisecentre.
Flere udsatte kvinder henvender sig for at få hjælp.
Derfor er regeringen og en række af Folketingets partier blevet enige om at oprette midlertidige pladser på krisecentrene.
55 pladser bliver oprettet, fortæller social- og indenrigsminister Astrid Krag.
- Vi ser desværre næsten en fordobling i antallet af henvendelser til krisecentrene. Det er velkendt, at i pressede situationer - som den vi står i nu - vokser konflikterne i nogle af de familier, der er pressede i forvejen.
- Pladserne bliver oprettet som akutpladser, som vil stå åbne for kvinder og kvinder med børn, der måtte søge væk fra vold, siger Astrid Krag.
De ekstra pladser finansieres med 11 millioner kroner. Midlerne fremrykkes fra finansloven for 2020. Aftalen om pladserne er indgået mellem Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.
- At vi nu åbner 55 akutte pladser på krisecentrene, ændrer ikke ved, at vi har afsat penge på finansloven til at oprette flere varige pladser.
- Det arbejde vil vi fortsætte med. Men vi fremrykker nu nogle af midlerne til hurtigt at få nogle midlertidige pladser op at stå, siger Astrid Krag.
Nødpladserne oprettes på udvalgte krisecentre i København, Kolding, Odense, Holstebro og Aarhus. Centrene er blevet udvalgt efter en tæt dialog med sektoren, forklarer ministeren.
- Pladserne er til kvinder, der bliver udsat for vold i hjemmet.
- Mange af kvinderne har børn med. Og derfor har vi valgt at etablere pladserne på centre, der har faglig ekspertise til at tage sig af kvinder og ikke mindst børn, der flygter fra voldsramte hjem, siger Astrid Krag.
På finansloven for 2020 blev der afsat 55 millioner kroner i år til blandt andet flere varige pladser på kvindekrisecentre.
Herefter afsættes 75 millioner kroner årligt blandt andet til centrene.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker