Krisen kradser så kraftigt blandt samfundets rigeste, at den økonomiske ulighed indsnævres i Danmark. Når aktieindkomster og boligernes friværdi forsvinder, så rammes samfundets fattigste mindre. På to år indsnævres uligheden med 1,7 procentpoint på den såkaldte Gini-koefficient, som måler uligheden i indkomster. Til sammenligning mindsker S-SF's millionærskat kun uligheden med 0,1 procentpoint - 17 gange mindre end krisen.
Det viser en beregning fra den borgerlige tænketank Cepos.
- Den stigende ulighed i de senere år er fra mange sider blevet gjort til et stort samfundsproblem. På trods af at alle indkomstgrupper set over en årrække har oplevet indkomstfremgang. Tilhængere af denne logik, som eksempelvis S og SF, burde således fejre den nuværende krise, fordi den samtidig medfører et fald i indkomstuligheden, siger Cepos' chefanalytiker, Anders Borup Christensen.
Han finder det meningsløst med en politisk målsætning om mindsket ulighed, når opgaven burde være at øge samfundets beskæftigelse og velstand. Mere ulighed er helt underordnet i Danmark, som vurderes som verdens mest lige land, mener han.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie