Kristendemokraternes ene folketingsmedlem, Per Ørum Jørgensen, vil fjerne 24-års-reglen, tilknytningskravet og det nye pointsystem, som han selv modvilligt har lovet at støtte i forbindelse med regeringens finanslovaftale med Dansk Folkeparti.
Regeringens afgørende mandat, Per Ørum Jørgensen, forsikrer, at han står ved sin aftale med regeringen, men lægger nu op til et nationalt kompromis i en helt anden retning end regeringens.
- Vi vil ikke vælte regeringen og står fortsat bag finanslovaftalen, men hvis et flertal støtter vores fem principper, så vil vi bede regeringen om at få en drøftelse af, hvordan vi finder en fælles forståelse omkring udlændingepolitikken i Danmark, skriver Ørum i pressemeddelelse.
Foruden at fjerne 24-års-reglen, tilknytningskravet og pointsystemet for ægtefællesammenføring vil han fjerne kravet om bankgaranti 100.000 kroner.
Til gengæld vil han give tidsbegrænset opholdstilladelse på to år, hvor udlændinge fra lande uden for EU skal lære dansk og demokrati, før de kan blive familiesammenført. I den periode skal udlændingen være selvforsørgende.
Per Ørum Jørgensen har sendt sit forslag til partiernes gruppeformænd i Folketinget.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet