Fredag over middag afleverer Kristendemokraterne lidt over 20.000 underskrifter i Indenrigsministeriet, og dermed bliver partiet igen opstillingsberettiget til Folketinget.
- Vi har siden sidste valg, hvor vi desværre ikke opnåede valg til Folketinget, brugt mange kræfter og meget tid på at få indsamlet det nødvendige antal vælgererklæringer. Det er med stolthed, jeg nu siger tak til alle de mennesker rundt om i Danmark, som har skrevet under på en vælgererklæring - og samtidig en stor tak til alle vore tillidsfolk, som utrætteligt har arbejdet med opgaven. Nu er vi for alvor på banen igen, siger partiformand Bjarne Hartung Kirkegaard.
Kristendemokraterne klarede ikke skærene ved sidste valg og skiftede i 2008 Bodil Kornbek ud med Bjarne Hartung Kirkegaard på formandsposten.
Siden er den politiske kurs blevet ændret mere i retning af partiets kristne udgangspunkt. Bodil Kornbek var under intern beskydning for at trække partiet for meget imod midten.
Partiet holder hovedbestyrelsesmøde lørdag den 5. december, hvor blandt andet strategien frem mod et kommende folketingsvalg skal drøftes.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker