Kristendemokraterne håber, at den kommende valgkamp vil give vælgerne bedre mulighed for at lære partiet at kende. Og at vælgerne kan lide det, de så lærer om Kristendemokraterne
- Vi har ventet på det i månedsvis, så det er godt, at vi får renset luften. Kristendemokraterne ser valget som det vigtigste siden 1973, hvor vi kom i Folketinget første gang, siger Kristendemokraternes enlige folketingsmedlem, Per Ørum Jørgensen.
Meningsmålingerne dømmer ellers Kristendemokraterne ude af Folketinget efter valget. I ingen af de seneste meningsmålinger har partiet således været over spærregrænsen på de to procent.
Det afskrækker dog ikke Per Ørum Jørgensen:
- Nu glæder jeg mig til, at det bliver vælgernes dom og ikke meningsmålingernes. Vi har jo primært vores vælgere i yderområderne, og det er spørgsmålet, hvor let de er at måle. Så det tager vi stille og roligt. Nu kommer vi ud på linje med alle de andre partier, og det, tror jeg, er en kæmpe fordel for os.
Kommer Kristendemokraterne i Folketinget, peger de på den nuværende statsminister, Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen.
- Vi peger på Lars Løkke Rasmussen som statsminister, men det er ingen blankocheck.
- Vi stiller tre krav: Borgerne skal maksimalt have 30 minutter kørsel til det nærmeste sygehus, udviklingsbistanden kommer op på én procent af bruttonationalproduktet, og der laves en familielivskonto, siger Per Ørum Jørgensen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned