Kristendemokraterne vil tilbage i Folketinget

Partiet har indsamlet de nødvendige 20.000 underskrifter og har netop fået grønt lys fra Økonomi- og Indenrigsministeriet til at komme på stemmesedlerne ved næste folketingsvalg.

- For øjeblikket kan du stemme på rød blok, og du kan stemme på blå blok, og du får økonomi, økonomi, økonomi, og den ene er mere grøn end den anden. Men der er ikke nogen, der sætter mennesket i fokus.

- Vi vil vende det hele om. Vi vil investere i mennesket, før vi kigger på de økonomiske beregninger, siger Kristendemokraternes landsformand, Stig Grenov.

En stemme på Kristendemokraterne vil dog også være en stemme på en ny regering, understreger han.

- Vi kan samarbejde med alle partier. Men vi peger på en blå regering med et medmenneskeligt ansigt.

Det betyder blandt andet, at Kristendemokraterne vil kæmpe mod nedskæringer i udviklingsbistanden. Derudover lægger Kristendemokraterne stor vægt på at decentralisere samfundet.

- Vi vil lægge ansvaret ud til borgeren, frem for at placere alt i store enheder med store skoler, store kommuner og store hospitaler. Det hele bliver så professionelt, men der er ikke noget menneske tilbage i det, siger Stig Grenov.

Kristendemokraterne kom første gang i Folketinget ved jordskredsvalget i 1973. I 2005 røg partiet ud af Folketinget og har siden levet en omtumlet tilværelse med fire forskellige formænd og forgæves forsøg på at blive valgt ind.

Partiet var dog kortvarigt repræsenteret i Folketinget i 2010-2011, da Per Ørum Jørgensen meldte sig ind hos Kristendemokraterne efter at have brudt med De Konservative.

Men Stig Grenov afviser, at tiden er løbet fra et parti, der er tæt koblet til kristendommen.

- Vi er et politisk parti, der bygger på kristne og medmenneskelige værdier. De er delt af rigtig mange mennesker - også dem der måske kun sætter deres ben i kirken, når de bliver døbt, gift og begravet. Derfor tror jeg stadig på, at der er brug for os, siger han.

Kristendemokraterne står i Voxmeters seneste måling for Ritzau til at få 0,3 procent af stemmerne. Der er således et stykke vej op til spærregrænsen på to procent.

/ritzau/