Kristian Jensen bliver udenrigsminister i ny V-regering

Kristian Jensen bliver udenrigsminister i ny V-regering Foto: POLFOTO/Ernst van Norde

Lars Løkkes højre hånd indtager Udenrigsministeriet

Offentliggjort Sidst opdateret

Næstformand Kristian Jensen bliver udenrigsminister i statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nye regering, der senere søndag bliver præsenteret for dronningen.

Det er Lars Løkke Rasmussens højre hånd, der nu overtager posten efter den radikale Martin Lidegaard.

Kristian Jensen var i et omstridt formandsopgør sidste sommer med Lars Løkke, der efter et kældermøde i Odense endte med, at de to besluttede at dele magten.