Det skal gå stærkt, hvis De Konservative vil slippe for en ny partikrig.
Med en folketingsgruppe, der ikke længere ønsker Lene Espersen som partiets leder, skal en afløser køres i stilling i løbet af et døgn. Sådan lyder vurderingen fra politisk kommentator Michael Kristiansen.
- De kan ikke tåle, at der går konservativ krig i det, så det skal være løst til i morgen, siger han.
Justitsminister Lars Barfoed er fra flere sider blevet fremhævet som favorit som Espersens afløser. Men ifølge Ritzaus oplysninger har økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen også meldt sig ind i kampen.
- At han tilbyder sig selv, er det klareste signal til Lene Espersen om, at der ikke er nogen vej tilbage, siger Michael Kristiansen.
- Når han melder sig på banen, viser han over for Lene Espersen, at han ikke støtter hende længere, uddyber han.
Når det kommer til stykket, er der dog tale om spil for galleriet fra økonomi- og erhvervsministerens side.
- Jeg tror ikke, at Brian Mikkelsen har lysten, siger Michael Kristiansen og udpeger på den måde Lars Barfoed som den logiske afløser for Lene Espersen.
De Konservative foretager dermed det mindst ringe valg, er kommentatorens vurdering.
- Det kan godt være, at Lars Barfoed ikke har den store gennemslagskraft, men det har Brian Mikkelsen i hvert fald heller ikke, siger han.
Torsdag er Lene Espersen vendt hjem fra en rejse til Qatar. Hun har endnu ikke kommenteret sin fremtid som K-leder.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde