Kristendemokraternes ene folketingsmedlem Per Ørum Jørgensen forsøger nu at stoppe en planlagt ramadan-fest på Christiansborg.
Ørum Jørgensen klager til formand Thor Pedersen (V) over, at avisen Zaman Scandinavia og SF's socialordfører, Özlem Sara Cekic, vil fejre afslutningen af muslimernes årlige fastemåned den 6. september i Snapstinget på Christiansborg.
- Christiansborg er symbol på folkestyret. Grundloven siger meget klart, at vi har religionsfrihed i Danmark, men vi har ikke religionslighed, og det er stor forskel.
- Danmark er et kristent land, og derfor er jeg lidt rystet over, at man i Folketinget vil fejre en muslimsk fest som ramadan, siger Per Ørum Jørgensen.
Han understreger, at han intet har imod festligholdelse af ramadanen og arbejder for folks ret til at udøve deres religion, uanset om det er kristne, muslimer, jøder eller tilhører andre religioner.
Det skal bare ikke ske under Folketingets tag, mener han.
- Det er grænser for, hvad vi kan udøve af aktiviteter her på Christiansborg. Jeg har ingen problemer, at man holder denne højtidelighed alle mulige andre steder, men Christiansborg er folkestyrets højborg, siger han.
Socialminister Benedikte Kiær (K) er blandt deltagerne til festen, og Per Ørum Jørgensen forstår ikke sin tidligere partifælle.
- Jeg synes, det er mangel på forståelse i forhold til ånden i Grundloven og det danske folkestyre, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde