Kritik: Der er ringe styr på svages milliardpulje

Satspuljen er unødig, kompleks og bureaukratisk, og ingen kender effekten.

Den dom fælder Folketingets Statsrevisorer, efter at Rigsrevisionen har gennemgået ministeriernes håndtering af satspuljeordningen, der er kendt som "de svages finanslov", skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Øgenavnene skyldes, at et bredt politisk flertal hvert år fordeler puljen til blandt andet sundheds- og beskæftigelsesprojekter for samfundets svageste.

Men selvom der gennem årene er uddelt milliarder - sidste år 835 millioner kroner - så sejler overblikket og kontrollen med midlerne, lyder kritikken af især Finansministeriet.

I en fælles udtalelse fra statsrevisorerne lyder det, at "det ikke vides, om formålet med satspuljen er indfriet."

- Satspuljeprocenten er blevet beregnet forkert, og det har været svært at overskue puljer og projekter. Der er for mange ting, der ikke er tilstrækkeligt professionelt håndteret, siger Statsrevisorernes formand, Peder Larsen (SF), til Jyllands-Posten.

Også fra statsrevisor Lars Barfoed (K) er kritikken udtalt.

- Der er ikke et samlet overblik over, hvordan satspuljen virker, og ingen kontrol med, hvordan tingene foregår. Det burde der være, siger han.

Konkret går kritikken på, at håndteringen af puljerne og opfølgningen på projekterne er præget af for meget manuelt arbejde i stedet for fejlbegrænsende, digitale løsninger.

Statsrevisorerne retter særligt kritikken mod afgående finansminister Bjarne Corydon (S) og hans forgængere på posten. Det er ikke lykkedes at få Bjarne Corydons kommentar.

Kritikken får ifølge Jyllands-Posten DF til at genoplive diskussionen om at aflive satspuljen.

Puljen blev indført i 1990. I 2014 udgjorde den akkumulerede satspulje cirka 12,8 milliarder kroner. Pengene kommer fra en nedregulering af overførselsindkomsterne.

Systemet har i årevis været under hård kritik for at skabe utryghed, blandt andet fordi organisationer føler sig underlagt et vedvarende pres for at gøre sig til for politikerne.