Statsrevisorerne uddeler alvorlig kritik af forvaltningen i en række ministerielle virksomheder.
Rigsrevisionen offentliggjorde onsdag sin beretning om det danske statsregnskab for 2008, og i statsrevisorernes bemærkninger til beretningen er der særlig hård kritik af SKAT og Forsvarskommandoen, som sorterer under henholdsvis Skatteministeriet og Forsvarsministeriet.
- SKATs løn- og personaleforvaltning har generelt været så mangelfuldt dokumenteret, at det ved revisionen af en række udvalgte sager ikke har kunnet konstateres, om beregninger og udbetalinger af løn var rigtige, eller om overenskomster og andre regler har været overholdt, lyder kritikken fra statsrevisorerne. Desuden er der "konstateret væsentlige mangler og svagheder i SKATs it-styring og it-sikkerhed".
Skat har også "store problemer" med implementering af systemet "eIndkomst". Det har blandt andet medført, at budgettet er overskredet, konstaterer statsrevisorerne.
Skatteministeriet er langt fra det eneste ministerium, der ikke har styr på sine områder. Der er også kritiske bemærkninger til områder under Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Transportministeriet og Forsvarsministeriet.
For sidstnævnte ministerium er der blandt andet problemer med Forsvarskommandoens værdiansættelse af varebeholdningen. Den anvendte metode medfører ifølge statsrevisorerne en usikkerhed på ikke mindre end plus/minus 2,5 milliarder kroner.
Forsvarskommandoen har i 2008 haft et merforbrug på 1217 millioner kroner, og for fjerde år i træk er regnskabsforvaltningen i Forsvarskommandoen utilfredsstillende.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet