Kulturminister Joy Mogensen har mistet sin datter
Kulturminister Joy Mogensen (S) har lørdag født sin datter, Sarah, som ikke længere var i live. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Kulturminister Joy Mogensen fødte lørdag en datter, som ikke længere var i live, oplyser Statsministeriet.
Kulturminister og kirkeminister Joy Mogensen (S) fødte sin datter tidligt lørdag morgen, men forinden havde lægerne konstateret, at datteren, Sarah, ikke længere var i live.
Fødslen blev derfor sat i gang.
Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.
Statsminister Mette Frederiksen (S) udtaler i pressemeddelelsen:
- At miste et barn er et helt ubærligt tab, og alle vores tanker er selvfølgelig hos Joy. Vores opgave nu er at give hende al den støtte og hjælp, som vi overhovedet kan, og sikre hende ro til, at hun kan bearbejde sorgen. Det beder jeg om, at alle vil respektere, udtaler hun.
Statsministeriet opfordrer desuden pressen og offentligheden til at respektere, at Joy Mogensen kan få fred til at håndtere sin sorg og komme sig over fødslen.
Bisættelsen vil blive holdt i stilhed og vil kun være for familien og de nærmeste.
Torsdag oplyste Statsministeriet, at kultur- og kirkeministeren ville starte sin orlov dagen efter. Hun havde tidligere oplyst, at hun vil gå på orlov fra oktober.
Mens Joy Mogensen er på orlov, vil minister for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn (S) fungere som kulturminister og transportminister Benny Engelbrecht (S) som kirkeminister.
Joy Mogensen blev udnævnt til kultur- og kirkeminister fra sin post som borgmester i Roskilde Kommune. Her overtog Tomas Breddam (S) borgmesterposten.
Joy Mogensen annoncerede i april, at hun efter to års fertilitetsbehandling var blevet gravid med en anonym sæddonor.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned