Flere tusinde danskere får ikke penge tilbage, selv om de i årevis ulovligt er blevet opkrævet for meget i ejendomsskat, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Det bliver ifølge flere eksperter konsekvensen af en ny lov, som regeringen vil indføre fra årsskiftet.
- Jeg læser lovforslaget sådan, at borgere, der når at anlægge sag senest i år, får penge tilbage, mens alle andre ikke gør. Det er helt urimeligt. Med et pennestrøg smækker man statskassen i, siger Jan Pedersen, professor, dr. jur. ved Aarhus Universitet, til Jyllands-Posten.
Siden 2005 har kommuner opkrævet ejendomsskatter ulovligt.
Ifølge rådgivningsfirmaet Rafn & Søn er der tale om et trecifret millionbeløb, men i stedet for at bringe skatteopkrævningen i overensstemmelse med de gældende regler, vil regeringen fra nytår gøre den ulovlige opkrævning lovlig.
Borgere har i dag ret til at få tilbagebetalt den skat, de har betalt for meget de seneste tre år, men hvis de først klager næste år - hvor de nye regler er trådt i kraft - står de til ikke at få penge tilbage, skriver Jyllands-Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde