Kun få stemte om ny spidskandidat
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Interessen var meget lille, da afløseren til SF-eren Flemming Stenilds kandidatur i Region Sjælland skulle findes.
Kun 12 pct. af SF'erne i Region Sjælland gad deltage i urafstemningen om den kommende spidskandidat til regionsrådsvalget, oplyser DR Sjælland. Med den lavest tænkelige stemmedeltagelse udpegede SF-medlemmerne Tina Boel fra Roskilde som partiets frontfigur ved det kommende valg. SF i Region Sjælland har 1500 medlemmer, men kun 185 deltog i urafstemningen. Til sammenligning deltog 77 pct. af socialdemokraterne på Lolland i sidste uges urafstemning om partiets spidskandidat,
Formanden for SF Region Sjælland, Niels Brixvold afviser at den lave stemmeprocent kan henføres til, at SF er i krise: - Nej, demokratiet folder sig smukt ud - vi har givet medlemmerne mulighed for at stemme. Det har nogen valgt at gøre og de fleste har valgt at lade være. Det er bare et udtryk for at de fleste SF'ere ikke interesserer sig så meget for regionspolitik, siger formanden til DR Sjælland. Tina Boel har siddet i regionsrådet i fire år, men hun er ikke kendt udenfor Roskilde-området og har ført en lav profil i regionsrådet. Hun afløser Flemming Stenild, Nysted, der takker af efter mange år i amts- og regionsråd.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned