- Kvinder stem på os
Kvindelige byrådskandidater tog de imaginære røde strømper på.
22 kvindelige byrådskandidater fra næsten hele striben af partier og lister cyklede lørdag formiddag i samlet flok fra Føtex til debatmøde på Nykøbing F. Teater. Det gjorde de for at gøre opmærksom på, at alt for få kvinder er repræsenteret i byrådspolitik.
De socialdemokratiske kvinder lyste op med deres røde partijakker og cykelkurvene læsset med røde balloner, roser og rødkindede æbler. Venstres Anne Svendsen havde til turen iført sig en kæmpe long john-budcykel efter devisen ”man tager, hvad man har”. Mest larmende var nok Ulla Munksgaard fra Borgernes Liste, som havde medbragt en megafon. Den indbyggede kampsang ”Åhh-læ, åh-læ, åh-læ, åh-læ, vi er fra Danmark – vi er fra Danmark” blev flittigt afspillet.
Sangen blev kun afbrudt, når Ulla Munksgaard igen og igen forkyndte sit budskab om “kvinder stem på kvinder – så kommunen vinder”.
Annelise Becker (C) synes, arrangementet var en sjov måde at få fokus på, at der skal flere kvinder i byrådet:
- Jeg er ikke tilhænger af kvoter – de er kun til fisk. Men kvinder er nok ikke helt så gode til at synliggøre sig selv i forhold til mænd. Og man skal da også kun stemme på en kvinde, fordi man mener, at hun kan gøre en forskel i det nye byråd, siger hun.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde