Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) er arrogant, når han afviser en hård kritik fra Novo Nordisk-direktør Lars Rebien Sørensen. Det mener partileder for Liberal Alliance, Anders Samuelsen.
- Det svar, han får, er frit oversat: Fuck dig. Selv om du har lavet en kæmpemæssig global succes af en virksomhed, så sidder vi her og feder den og er arrogante nok til at afvise din kritik.
- Det er en skandale, tordner Anders Samuelsen.
Lars Rebien Sørensen siger torsdag til Berlingske Tidende, at han frygter for fremtidens danske velfærd, for de økonomiske forslag, som regeringen og oppositionen har lagt frem, er ikke vidtrækkende nok til at sikre en solid økonomi i fremtiden.
Svaret fra Brian Mikkelsen er, at Lars Rebien ikke følger nok med, for regeringen har lavet en genopretningsaftale, der giver 24 milliarder kroner og har flere reformer på vej.
Det får Anders Samuelsen op i det røde felt.
- Det er en fuldstændig lødig kritik, men så siger en ledende politiker, at han skal klappe kaje og han ikke har forstået noget. De skal pakke deres arrogance sammen og lytte til ham.
- Sandheden er, at bunden er ved at gå ud af dansk økonomi, og i bund kan Lars Rebien være ligeglad, for han kan flytte ud af landet. Men Danmark kan ikke være ligeglad, for vi taber, hvis han flytter, siger Anders Samuelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde