For mens Venstre står særdeles stejlt på at få yderligere 13 milliarder kroner i skattelettelser, før man sætter benene i forhandlingslokalet, så byder Liberal Alliance nu De Konservative op til pardans i forsøget på at nå en aftale med regeringen.
- Vi foreslår De Konservative, at vi slår pjalterne sammen om det her, for det kan vi begge have en interesse i, siger Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen.
Det sker med henvisning til, at de to partier hver for sig ikke har flertal med regeringen og derfor ikke kan bære en aftale hjem alene.
Det kan regeringen til gengæld med enten Dansk Folkeparti, Enhedslisten eller Venstre, hvilket efterlader Liberal Alliance og De Konservative på lidt af et sidespor.
- Hver for sig har vi ikke flertal, men det har vi sammen, og det kan være en mulighed for at beskytte de unge boligejere og landets pensionister, som regeringen lægger op til at brandbeskatte, siger Anders Samuelsen.
Spørgsmål: Vil I være villig til at lave en skatteaftale på lidt lempeligere vilkår, end Venstre kræver?
- Jeg tror egentlig ikke, at de 13 milliarder er det, der er interessant. Det interessante er, at skattetrykket kommer ned, og at vi finder bedre finansiering end den, som regeringen lægger op til, siger Liberal Alliances leder.
Spørgsmål: Jeg hører dig sige, at det vigtigste for jer er, at I kan trække regeringen i den rigtige retning og ikke, om det giver 13 milliarder eller ej?
- 13 milliarder er jo lidt "tænk på et tal", og det er ikke så interessant for os. Vi har da forslag til endnu mere, men det væsentligste er at få beskyttet de mennesker, som regeringen vil tage markant fra, siger han med henvisning til blandt andet forgældede boligejere og folkepensionister.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker