LA dropper at skære i SU til handicappede
Liberal Alliance afviser, at partiet ønsker at skære i SU'en til handicappede.
Partiets forskningsordfører Villum Christensen er ellers i metroXpress citeret for at sige, at beløbet til handicappede studerende er i overkanten.
Studerende med en lidelse, som forhindrer dem i at have et studiejob, får godt 8180 kroner ekstra oven i SU'en hver eneste måned.
I metroXpress fremgår det, at Villum Christensen mener, at beløbet burde svare til det, studerende gennemsnitligt tjener på deres studiejob. Det vil sige en halvering af de 8180 kroner til cirka 4000.
Men det er ikke Liberal Alliances politik at skære i SU'en til handicappede, lyder det nu fra partiet.
Regeringen ventes i marts at fremlægge sit udspil til en reform af SU'en, som uddannelsesminister Morten Østergaard (R) håber at kunne samle flertal for inden sommerferien.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde