LA er tavs: Ældreminister mangler stadig kreds kort før valg
Af sejre peger Anders Samuelsen på en plejehjemsportal med overblik over de enkelte plejehjem. En forsøgsordning med at fritage udvalgte institutioner fra tunge regler, samt arbejdet med afbureaukratisering og at få sat en stopper for konkurser i ældreplejen. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Ældreminister har haft fire lovforslag til behandling siden tiltrædelsen for to et halvt år siden.
Om under tre måneder er der folketingsvalg, og i weekenden holder Liberal Alliance landsmøde. Alligevel står det ikke klart, om ældreminister Thyra Frank (LA) stiller op ved det kommende valg.
Hun har endnu ikke fundet en opstillingskreds og vil ikke snakke om sin fremtid i politik. Det vil partileder Anders Samuelsen (LA) heller ikke.
- Det er ikke noget, som jeg går ind i, siger han.
Sidst stillede hun op i Nordjylland, men blev ikke valgt ind i Folketinget. I 2016 blev hun ældreminister, da Liberal Alliance trådte ind i regeringen.
På knap to og et halvt år har hun haft fire lovforslag til behandling i Folketinget. Det seneste om, at enlige ældre vil få tilbudt et forebyggende hjemmebesøg fem år tidligere, er endnu ikke vedtaget.
Et femte lovforslag skulle fjerne bureaukrati, men blev trukket tilbage, fordi kommunerne mente, det gav god mening at offentliggøre, hvordan de fører tilsyn med de ældre.
Anders Samuelsen er dog begejstret for, at det ikke er blevet til et væld af lovforslag i perioden.
- Det er pragtfuldt, for vi går ikke ind for flere love, vi går ind for færre love. Vi går ind for deregulering og tillid til medarbejdere, som arbejder i den offentlige sektor, siger han.
Af sejre peger Anders Samuelsen på en plejehjemsportal med overblik over de enkelte plejehjem. En forsøgsordning med at fritage udvalgte institutioner fra tunge regler, samt arbejdet med afbureaukratisering og at få sat en stopper for konkurser i ældreplejen.
Han vil ikke komme ind på, om hun genopstiller.
- Folk, som har lyst til at stille op for Liberal Alliance, kan stille op, hvis de kommer igennem proceduren og bliver godkendt til det. Men hvad folk gør sig af personlige overvejelser, har jeg ingen kommentarer til, siger han.
Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, har gentagne gange kaldt enten regeringen eller ældreministeren doven.
Ældreministerens særlige rådgiver oplyser til Ritzau, at Thyra Frank først vil kommentere på, hvorvidt hun genopstiller, når der er truffet en beslutning.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned