LA fik nej og atter nej til finanslovmøde med Corydon
Ikke overraskende var finansministeren ikke med på Liberal Alliances offentlige minusvækst på finanslovmøde.
Liberal Alliance og regeringens politik går ikke ligefrem hånd i hånd.
Derfor var der tyndet ud i det finanslovudspil, som Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, havde under armen, da han onsdag eftermiddag for første gang skulle snakke finanslov med finansminister Bjarne Corydon (S).
Men den liberale formand blev mødt med et nej, nej og atter nej på det såkaldte sættemøde i Finansministeriet.
- Regeringen er ikke villig til at acceptere vores synspunkter om, at det er dybt uansvarligt at køre med et underskud på 60 milliarder kroner om året, hvor vi trods alt vil gøre det 10 milliarder kroner mindre. Den ville de ikke købe, siger han efter mødet.
- Det lød heller ikke som om, at tiden var inde til at lette skatten. De lyttede til vores forslag, tog flittigt med noter, og som altid foregik det i et godt humør, siger Samuelsen.
Det var dog ikke den store overraskelse, at Corydon ikke købte Liberal Alliances økonomiske politik. Oppositionspartiet og regeringen ligger nemlig langt fra hinanden på den økonomiske front.
Liberal Alliance ønsker som det eneste parti offentlig minusvækst på 1,5 procent, mens regeringen vil øge det offentlige forbrug med 0,8 procent.
- Vi foreslår blandt andet en lille besparelse i den offentlige sektor. Vi vil lette skatten i toppen og bunden med tre milliarder hver, og så skal det være gratis at køre over Storebælt, siger Anders Samuelsen.
Efter mødet sætter partiformanden da også spørgsmålstegn ved, om Liberal Alliance er med i den samlede finanslovaftale.
- Der er en masse delaftaler, der skal laves, fordi vi er forligsparter på forskellige områder. Men regeringen vil højst sandsynligt lave en aftale med venstrefløjen, og det synes jeg, er synd for Danmark, siger han.
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker