De første syv år, nye indvandrere er i Danmark, skal de ikke kunne få det gule sygesikringsbevis og dermed gratis lægehjælp.
Det foreslår Liberal Alliance, der i stedet vil påtvinge familiesammenførte og udenlandsk arbejdskraft at tegne private sundhedsforsikringer for at få opholdstilladelse.
Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
- Vi vil sikre os, at kun ressourcestærke indvandrere kommer til landet. Vi har brug for kloge hoveder, og de kan uden tvivl få en sundhedsforsikring af deres arbejdsgiver, så forslaget rammer ikke dem. Men Danmark kan ikke være socialkontor for hele verden, siger Liberal Alliances politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll til avisen.
Forslaget får positive tilkendegivelser fra Venstre og ikke mindst Dansk Folkeparti, mens den konservative integrationsordfører, Naser Khader, og den socialdemokratiske integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen, begge afviser.
Ifølge professor i socialret Kirsten Ketscher kan det blive svært at gennemføre forslaget.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker