LA-leder efter uro i bagland: Vi får størst gevinst i regering
Liberal Alliance vinder mest ved at være i regering, siger partiets politiske ordfører, Christina Egelund, til flere kritiske lokalformænd, som vil ud af regeringen. Foto: Scanpix/Henning Bagger
Scanpix/Henning Bagger
Liberal Alliance er bedst tjent med at blive i regeringen, mener LA's politiske ordfører, Christina Egelund.
Liberal Alliance bør blive i regeringen, selv om der ikke kommer en stor skattereform. Partiet får langt større indflydelse i regering end i opposition.
Sådan siger partiets politiske ordfører, Christina Egelund, til flere af partiets lokalformænd, som ifølge DR vil ud af regeringen. Lokalformændene kalder det et klokkeklart nederlag, at partiet opgiver en stor skattereform.
- Vi vurderer løbende, hvor vi får størst indflydelse for vores 13 mandater. Jeg er ikke i tvivl om, at vi har større indflydelse i regeringen, som brikkerne står nu, end vi ville have udenfor regeringen, siger Christina Egelund.
Det er Rune Hjortkjær Meldgaard, som er lokalformand i Aarhus, uenig i.
- Vi gik jo i regering for at få nogle skattelettelser, og det har vi jo ikke fået. Det er dybt skuffende, siger han til DR Nyheder.
Han foreslår ved partiets hovedbestyrelsesmøde fredag i Nyborg, at Liberal Alliance forlader regeringen.
Christina Egelund afviser argumentet.
- Det er ikke os eller vores regeringsdeltagelse, der stå i vejen for, at vi kan komme igennem med at sænke skatterne mere end det, der lige nu er stemning for i Folketinget, siger den politiske ordfører.
Hun deler baglandets ærgrelse og frustration. Det er svært at forstå, at det skal være så svært at sænke skatten, når der er borgerligt flertal i Folketinget og et meget stort økonomisk råderum, mener Christina Egelund.
- Det er ikke sådan, at der opstår et nyt parlamentarisk flertal om skat, hvis vi udtræder af regeringen, siger Christina Egelund.
- Det hænger sammen med, at regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, ikke ser for sig, at almindelige hårdt arbejdende danskere skal have så mange penge mellem hænderne, som vi synes, at de skal.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker