Sagen om det dobbelte konventionsbrud i Integrationsministeriet om behandlingen af statsløse sender valgsejren direkte i armene på oppositionen.
Det slår Liberal Alliance lørdag fast på partiets landsmøde i København.
- Så længe den her sag kører, så får vi ingen borgerlig regering, siger partiets politiske ordfører, siger Simon Emil Ammitzbøll.
Partiet har givet integrationsminister Birthe Rønn Hornbech en frist på to uger til at lægge alle kort på bordet - en frist, som statsminister Lars Løkke Rasmussen kort efter tilsluttede sig.
Sagen har sendt Birthe Rønn Hornbech til tælling efter, at anonyme embedsmænd i ministeriet er gået til pressen med oplysninger om, at hun i årevis har kendt til konventionsbruddene uden at gribe ind.
- Nu må vi se, hvad ministeren svarer. Men vi udelukker ikke at bruge nogen redskaber, siger Simon Emil Ammitzbøll fra landsmødets talerstol med henvisning til, hvilke konsekvenser sagen kan få for Birthe Rønns ministertilværelse.
Fredag fastslog integrationsministeren, at de FN-konventioner - der altså i årevis er blevet brudt, blandt andet af Rønn selv - "giver stærkt stødende resultater".
Og hun ville ikke slå klart fast, at hun bakker personligt op om konventionerne. Blot understregede hun, at regeringen støtter op om de brudte konventioner "så længe Folketinget ønsker det".
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde