Det er en gratis omgang, når Venstre lover mere vækst i den private sektor, fordi den offentlige sektor er svulmet op under VK-regeringen. Løfterne nytter ikke, før partiet sænker skatten, fjerner efterlønnen og gennemfører reformer på arbejdsmarkedet.
Det siger Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen. Han er ikke imponeret af de nye toner fra Venstres næstformand, Kristian Jensen, til Berlingske Tidende.
Under VK-regeringen er 30.700 flere ansat i det offentlige, som fylder 29 procent af den samlede økonomi, mens målet kun var 27 procent, påpeger LA's leder.
- For at skabe større privat vækst skal skatten på arbejde sænkes til højst 40 procent, ligesom selskabsskatten skal ned. Desuden skal Venstre gøre op med efterlønnen og gennemføre alle de reformer, som Arbejdsmarkedskommissionen foreslog, siger Anders Samuelsen.
Til Berlingske siger Kristian Jensen, at det er "en forudsætning for vækst i den offentlige sektor er, at der er en tilsvarende og gerne større vækst i den private sektor".
- Og der har vi måske svigtet, lyder det fra næstformanden
Anders Samuelsen afviser, at danskerne hidtil har vendt tommelfingeren nedad for det borgerlige budskab, fordi befolkningen savner samme krisebevidsthed som i 1982, da den danske rente var 22 procent.
- Jeg tror, at krisebevidstheden vokser. Det kan man se på støtten til Liberal Alliance, som før var 0 procent, men i de seneste meningsmålinger er oppe på seks procent. Først støtter danskerne den røde fløj, men så kommer de til os, mener Anders Samuelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie