Lægemiddelindustri til regioner: Overreager nu ikke

Det er en klar overreaktion, hvis regionerne begynder at afvise ny, livsforbedrende medicin med den forklaring, at ellers vælter sundhedsbudgetterne.

Det mener administrerende direktør for Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Ida Sofie Jensen.

- Det er altså ikke medicinudgifterne, der vælter læsset. Medicinens andel af de samlede sundhedsudgifter er ikke steget, men er tværtimod faldet fra 14 procent i 2012 til 12 procent i 2014, siger hun.

- Når der pludselig kommer så stor fokus på det nu, så skyldes det, at vi i en årrække så et fald i udgifterne til tilskudsberettiget medicin på grund af en række udløb af patenter, og som modvirkede stigningen i sygehusmedicinen, siger Ida Sofie Jensen.

Det er slut nu. Samtidig er der kommet en stribe gennembrud på medicinområdet på blandt andet hepatitis C og kræft. De giver nye behandlingsmuligheder af alvorlige sygdomme, men er også dyre.

- Det får medicinudgifterne til at bulne ud lige her og nu. Men det vil traditionelt rette sig igen, siger Ida Sofie Jensen.

Hun mener, at det egentlige problem er, at regionernes udgifter til ny medicin - ikke som i en virksomhed - kan fordeles over flere år.

- Selvom der for samfundet jo er en stor gevinst ved, at en yngre kvinde overlever brystkræft og ikke dør fra sine børn, men bliver ved at arbejde og betale skat, siger hun.

I stedet straffes regionerne af regeringen, når de overskrider deres årlige budget.

- Men når vi har bragt fem-års overlevelsen for brystkræft op fra 50 til 95 procent, så har det jo en masse afledte positive effekter, som medicinregnskabet ikke viser, siger Ida Sofie Jensen.

En af mulighederne, som direktøren for lægemiddelindustrien anbefaler regionerne at se på, er, om de kan betale for nye banebrydende og dyre medicintyper over flere år i stedet for, at de boner voldsomt ud på enkelte budgetår.

- Det ville gøre det mindre sårbart at tage nye medicintyper i brug, siger hun.