- Læger kan ikke klare det hele

NYKØBING Noget skal der ske på sundhedsområdet. For som befolkning bliver vi ældre. Særligt i Guldborgsund Kommune. Flere bliver også syge, og mange døjer med en eller flere kroniske sygdomme, der kræver medicinsk behandling.

Det er sådan set ikke noget nyt. Langt fra. Det nye er, når fagpersoner med en viden om området selv henvender sig til vores politikere for at dele ud af deres viden.

Det er en af de bedste måder at søge indflydelse på, og det oplevede farmaceut og apoteker Ole Lystrup Iversen mandag, da han inviterede tre lokale folketingspolitikere på rundvisning på apoteket på Langgade.

Lennart Damsbo-Andersen (S), Marcus Knuth (V) og René Christensen (DF) gav ham hånden, da de efter to timer måtte videre, og bad ham om at kontakte dem igen efter valget.

- Det, du har fortalt os, vil passe rigtig fint ind i en sundhedsreform, lød det fra René Christensen.

Apoteket er nemlig, mener Ole Lystrup Iversen, en central aktør i det nære sundhedsvæsen.

Den primære opgave er at sikre, at danskerne får den rette medicin, og at de er trygge ved, hvordan de skal bruge den.

Og apoteket får flere opgaver. Netop nu efteruddannes farmaceuter til at kunne varetage en funktion som behandlerfarmaceut.

Tiltaget blev stemt igennem af et stort flertal i Folketinget, og det giver farmaceuter mulighed for at genordinere udvalgte lægemidler som for eksempel p-piller og diabetesmedicin. Det kan hjælpe patienter, der først fredag aften opdager, at de er løbet tør for den daglige medicin.

57 opkald til lægen

På apoteket på Langgade kan man møde de første behandlerfarmaceuter 2. juli. De kan udlevere medicinen i den mindste pakning, så man kan klare sig, indtil man igen kan få en tid hos lægen.

- Hvordan kan apotekerne ellers fjerne lidt af presset fra lægerne, spørger Marcus Knuth.

- Jeg mener, at vi godt kan vurdere, om folk har fået en øjenbetændelse og hjælpe dem med at få behandling for det. Det samme gælder børneorm, ligesom det i mine øjne kan give mening, at vi selv ordinerer medicin til blodtryk, eksem og sukkersyge, svarer Ole Lystrup Iversen.

Han fik for et år siden konstateret Parkinsons syge i en alder af 44 år, og i forbindelse med sygdommen havde han brug for lægehjælp til at få udskrevet noget medicin.

Men det krævede 57 opkald til lægen, før han fik hul igennem.

- Nu kunne en farmaceut ikke have hjulpet med det medicin, jeg skulle bruge. Men havde det været en patient, der skulle bruge noget blodtryksdæmpende medicin mere eller mindre akut, så ville vi kunne hjælpe med at ordinere det, forklarer han.

Han er klar over, at landets praktiserende læger ikke er begejstrede for tiltaget. For det er første gang, at lægens ordinationsret brydes til farmaceuter. Men den praktiserende læge kan ikke løse alle opgaver, mener han, der er bestyrelsesmedlem i Danmarks Apotekerforening.

Med 100.000 årlige indlæggelser på grund af forkert brug af medicin og op imod 5.000 dødsfald ser han det som en fordel, at apotekerne også kigger recepterne igennem.

- Vi kan godt ringe til lægen, hvis vi er uenige i en recept. De ved, at når en farmaceut ringer, så er det ikke på grund af noget banalt, forklarer han.

Mangel på unge

Kaffeklubben, som de tre politikere kalder sig, nåede også forbi Toyota, hvor Dansk Industri ville drøfte de udfordringer, man kan støde på, hvis man forsøger at sammenlægge uddannelser i et campus for at øge samarbejdet på tværs.

I og med at 100 lokale unge fra Lolland og Falster aldrig søger ind på en videregående uddannelse, er det nødvendigt at placere flere af dem lokalt. Det mener direktør Kim Frimann, Frimann Biler A/S. Dels for de unge selv, og dels for de produktionsvirksomheder, der allerede nu står og mangler arbejdskraft.

- Vi skal sørge for, at alle er med, og at vi har uddannede nok. Særligt når Femern-forbindelsen står færdig, siger Kim Frimann.

Men teknikaliteter som grundtilskud, der kan reguleres fra staten, står i vejen for at oprette denne type campus-uddannelser, som blandt andre Bornholm har succes med.