Læger og opposition kræver psykiatriplan

- Kunne man forestille sig, at vi sagde til en kræftpatient: Hvis der er penge nok i årets pulje, kan du få kemoterapi. Ellers må du selv betale? Spørgsmålet fremsættes af SF's psykiatriordfører, Özlem Cikic, i Kristeligt Dagblad.

Ligesom resten af oppositionen, Lægeforeningen og psykiaternes organisation ønsker hun sætte en stopper for, at psykiatrien - som den eneste del af sundhedsområdet - hvert år er afhængig af at få tildelt penge fra satspuljen. En pose penge, hvis størrelse svinger med lønstigningerne på arbejdsmarkedet, og som hvert år fordeles til projekter for udsatte grupper.

Reaktionen kommer, efter at Kristeligt Dagblad onsdag skrev, at mindst tre af landets fem regioner formentlig kommer til at spare på psykiatriområdet næste år.

- Man kunne aldrig finde på at finansiere planerne for hjerte- eller kræftpatienter med midlertidige bevillinger, siger Socialdemokraternes psykiatriordfører, Karen Klint.

Socialdemokraterne foreslår, at man tager ved lære af de succesfulde kræftplaner og laver en tilsvarende national plan for psykiatrien. Det samme vil Lægeforeningen, der i foråret vedtog en decideret psykiatripolitik som reaktion på "diskriminationen" af de psykisk syge.

- Det, vi ønsker os mest lige nu, er, at man på nationalt plan analyserer, hvad behovet er, og bagefter laver en langsigtet plan for, hvordan man opfylder det, siger lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen.

- Det er et område, som har været underprioriteret så længe, at det er kommet uanstændigt langt ud. Vi kan ikke løse det med 50 millioner på finansloven, men nærmere to-tre milliarder over flere år, vurderer han.

De Radikale og Enhedslisten synes, at en national psykiatriplan er en fornuftig vej frem. SF peger i stedet på, at man kan begynde med at leve op til regionernes eksisterende planer samt behandlingsretten, som giver børn og voksne sindslidende ret til hjælp inden for to måneder.

Det var torsdag ikke muligt at spørge sundhedsminister Bertel Haarder (V), om han vil være med til at kortlægge behovet og lave en samlet plan for patienter med sygdomme som angst, depression og skizofreni.

/ritzau/