Læger stadig utilfredse her i regionen
Foto: polfoto
polfoto
Lægerne her i Region Sjælland er utilfredse med, at de har dårligere vilkår end jyske læger.
Selvom et lille flertal af de praktiserende læger har stemt for at genoptage forhandlingerne om en ny overenskomst med Danske Regioner, så skiller lægerne i region Sjælland sig markant ud - de er stadig sure, og det skyldes især forholdet til Region Sjælland, oplyser DR Sjælland.
Det siger praktiserende læge Tue Flindt Müller fra Slagelse, der trak sig som forhandler for den de praktiserende læger, da han og de andre i ledelsen af PLO blev stemt ned på et repræsentantskabsmøde. Det var især de midtjyske læger, der sagde nej til at aflevere ydernumrene og opkræve betaling hos patienterne. De ville prøve igen og se om de kunne lande en ny overenskomst.
- Det forstår jeg godt. De midtjyske læger har et meget bedre forhold til deres region, end vi har i Region Sjælland, siger han til DR Sjælland.
I Midtjylland er der f.eks. ikke lavet offentlige regionsklinikker med ansatte lægevikarer i de tyndt befolkede egne af Vestjylland. Her får de private læger i yderområderne flere penge for at tage ekstra patienter, - Den løsning har vi ikke kunnet få Region Sjælland med til, siger Tue Flindt Müller.
Formanden for Region Sjælland, Steen Bach Nielsen siger til DR Sjælland, at regionen ikke har råd til at betale ekstra penge til lægerne - derfor kom de offentlige regionsklinikker i Kalundborg, Nakskov og Guldborgsund: - Vi var nødt til at løse befolkningens lægebehov ved at lave de regionsdrevne klinikker. Løsningen ligger indenfor de økonomiske muligheder vi har, men jeg forstår da godt at lægerne gerne ville have ekstra penge til de eksisterende klinikker. Det er der ikke noget mærkeligt i.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker