Tidligere forsvarsminister Søren Gade (V) vidste alt om, hvordan lækken om indsættelsen af Jægerkorpset i Irak i 2007 opstod. For han var selv en del af den.
Sådan forholder det sig, hvis man skal tro, hvad den daværende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, kontreadmiral Jørn Olesen, har fortalt under en afhøring hos Københavns Politi fremkom det under gårsdagens retsmøde, skriver Berlingske Tidende.
Ifølge Jørn Olesen faldt den hemmeligstemplede oplysning om Jægerkorpset under en briefing i den danske lejr, Camp Einherjer, i Irak i slutningen af april 2007.
Efterretningschefen undrede sig over, at oplysningen blev givet i en kreds, hvor blandt andre TV2s journalist Rasmus Tantholdt var til stede, skriver Berlingske Tidende.
Den fremkom under en dialog mellem Søren Gade og den daværende chef for den danske bataljon, oberst Kim B. Petersen. Søren Gade har ellers hidtil nægtet kendskab til lækagen.
- Indsættelsen blev omtalt i runde vendinger, men det var klart, at den var nært forestående, lyder referatet af Jørn Olesens afhøring hos politiet ifølge Berlingske Tidende.
Hverken politiet eller de øvrige deltagere i briefingen kan bekræfte forklaringen.
Den daværende bataljonschef Kim B. Petersen siger til avisen, at jægerkorpset ikke var et punkt i briefingen.
- Vi havde ikke en konkret drøftelse i konkrete vendinger, for beslutningen om indsættelse var ikke truffet på det tidspunkt. Men der kan være faldet nogle ord om muligheden, siger han til Berlingske Tidende.
FE-chef Jørn Olesen har ikke ønsket at kommentere sagen, og det er ikke lykkedes Berlingske Tidende at få en kommentar fra Søren Gade.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde