Lækket udkast: Kommission skal blotlægge rådgivning af Støjberg
Tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) sidder her i åbent samråd om beslutningen undtagelsesfrit at adskille ægtepar på asylcentre, hvor den ene ægtefælle er under 18 år, i Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Kommission skal se på, hvad Inger Støjberg (V) blev rådgivet om i sagen om tvangsadskillelser af asylpar.
Den kommission, som regeringen har nedsat, skal blotlægge rådgivning af Inger Støjberg (V) i sagen om tvangsadskillelser af asylpar.
Det fremgår af et udkast til kommissoriet, Politiken er i besiddelse af.
Den kommende kommissionsundersøgelse skal svare på, hvilken rådgivning daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg fik, og hvilke skridt ministeriet og Udlændingestyrelsen tog.
Sagen om de unge asylpar - også kendt som barnebrudssagen - omhandler en ulovlig instruks om at adskille alle asylpar, hvis den ene part var under 18 år.
Instruksen blev udsendt i en pressemeddelelse i februar 2016. Udlændingestyrelsen fik besked fra ministeriet om at administrere efter den. Folketingets Ombudsmand betegnede i foråret 2017 instruksen som ulovlig.
I april satte Udlændinge- og Integrationsministeriet gang i en intern eftersøgning.
Den kommende undersøgelseskommission får til opgave at svare på, hvad Inger Støjberg er blevet rådgivet om af sit ministerium i sagen.
Den skal også svare på, hvad Udlændinge- og Integrationsministeriet og Udlændingestyrelsen gjorde, da det kom frem, at der kunne være problemer med instruksen.
Ifølge udkastet vil kommissionen i udgangspunktet få to år at arbejde i, skriver Politiken.
Den vil blive tildelt "fuldt og omfattende sekretariatsbistand", lyder det i udkastet til et kommissorium.
Ifølge Sten Bønsing, der er professor på Aalborg Universitet og har fulgt sagen tæt, er en af de grundliggende uklarheder i sagen, at man "ikke ved, hvad der er blevet sagt mundtligt".
For eksempel har Folketingets ombudsmand i sin afdækning af sagen kun kunnet undersøge sagen ud fra skriftlige akter, da han ikke foretager egentlige afhøringer.
- Det gør man jo netop her, siger Sten Bønsing om kommissionen til Politiken.
Det er regeringen, der i samarbejde med partierne SF, Radikale Venstre, Alternativet og Enhedslisten har besluttet at nedsætte kommissionen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker