Pensionsalderen til 68 år fra 2030. Den radikale leder, Morten Østergaard, åbner for endnu en stramning.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Selv om regeringen og de borgerlige partier til efteråret vil hæve pensionsalderen til 68 år fra 2030, er det langt fra nok til at sikre holdbarheden i dansk økonomi på sigt.
Tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at danskernes middellevetid stiger mere end ventet, så en 60-årig i dag kan forvente at blive 83,3 år, skriver Jyllands-Posten.
Skulle politikerne derfor opfylde intentionerne fra velfærdsaftalen i 2006 om, at gennemsnitsdanskeren maksimalt skal være på pension i 14,5 år, burde pensionsalderen hæves halvandet år mere til 69,5 år fra 2030.
- Det er evident, at man ikke når ned på de 14,5 år med folkepension, som man aftalte i velfærdsaftalen, siger professor i økonomi Torben M. Andersen.
En anden mulighed end at hæve aldersgrænsen er at fremrykke tidspunktet for, hvornår man begynder at hæve pensionsalderen.
Annonce
For eksempel fra år 2030 til år 2025. Det har Dansk Industri foreslået. Og selvom regeringens udgangspunkt er, at velfærdsaftalen ligger fast, åbner den radikale leder, Morten Østergaard, nu for at justere aftalen.
- Jeg er enig med økonomerne i, at det er en oplagt løsning på vores store økonomiske udfordringer efter 2020 at lade tilbagetrækningsalderen følge den længere levetid, lyder det.
Han påpeger, at det kræver opbakning fra forligskredsen bag velfærdsaftalen.
Den melding er regeringspartnerne hos Socialdemokraterne lodret uenige i.
- Vi vil følge den allerede aftalte forhøjelse af pensionsalderen, siger finansordfører Jesper Petersen (S) til Jyllands-Posten.
Seniordans i Ølgod på Dyrehavsbakken. Foto: Per Folkver/POLFOTO/arkivPer Folkver/POLFOTO/arkiv
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde